Tyggegummi der knaser

Da jeg var lille, var det lykken, når vi tog til Tyskland. Vi tog afsted med en tom bil og kom hjem igen med favnene fulde af godter, jeg ikke troede, man kunne få andre steder i verden. Dengang betragtede jeg vist mest af alt Tyskland som værende et stort supermarked.

Jeg anede ikke, at de engang var uvenner med store dele af verden grundet et eller andet malerkursus, til gengæld havde de slik. Uanede mænger af slik. Og sodavand. Dengang var jeg ikke interesseret i alkohol eller røgtobak, så det var min mor, der købte billige øl og min far, der hjemkøbte sig små blå dåser med en løve af en art udenpå.

Min mor syntes, at det stank, men jeg kunne nu godt lide det. Det var en tryg duft, der kom derfra.

Men nok om det. Jeg købte jo slik. Dåser med hollandsk, sejt lakrids. CD'æsker med besk vingummi. Chokoladecigaretter - som jeg for det meste åd med papir. Og så var der de rigtig freaky ting: Vingummiburgerne for eksempel. Man kunne få boller, bøffer og grøntsager og så ellers skabe sig sit helt eget freakshow af en sukkerklump, der gav mavepine flere dage efter indtagelse. Det var himmelsk.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg havde været i Fakta. Jeg havde købt en pose chokofanter, og sad og tyggede i dem, mens jeg læste i en af de alt for mange bøger, jeg har hjemme fra det lokale bibliotek. Jeg kom i tanker om, hvor kunstigt det meste slik smager. Og med det meste er det vel alting. Den anden dag så jeg økologiske vingummibamser på mit lokale apotek. Det giver slet ingen mening hos mig, at man kan lave noget så kunstigt ud af 100% økologiske materialer. Og chokofanter smager af sukker med mere sukker. Det er virkelig harskt.

Det det samme med tyggegummi. Ikke det, vi "voksne" spiser på dage, hvor vi er bange for, at vi har dårlig ånde. Næh bobletyggegummi. Det seje snask, man spiste fem eller seks stykker af og blæste bobler så store som ens eget hoved. Det købte jeg for ikke så længe siden og hold da fest et E-nummerchok. Jeg kunne heller ikke blæse særligt store bobler alligevel. Det er absolut ikke som at køre på cykel.

Som i øvrigt er blevet forhekset. (Min cykel altså) For efter jeg skrev om gearets fortræffeligheder, er det selvfølgelig gået i smadder. Men jeg kan selv lave det!

Jeg har fundet en guide på nettet og alt muligt. Det skal nok gå godt. For en knægt fra forstaden, hvis yndlingsværktøj altid har været knibtangen, fordi det var relativt nemt at trække rustne søm ud af store træklodser.