Ostemand med hvide løg og spejedreng

Jeg var et kræsent barn. Det er vist blevet slået fast mere end én gang. Derfor er det også en succes for mig, hver gang jeg tør binde mig an med noget nyt. Der var nemlig engang, hvor jeg ikke kunne "lide" smeltet ost. Præcis hvornår jeg bildte mig selv det ind første gang, er gået tabt i glemslens tåger, men faktum er, at jeg igennem ikke bare min barndom, men også en del af min teenagetid, nægtede at spise mad med smeltet ost.

Men det var ikke fordi, jeg ikke kunne lide ost generelt. Jeg var, og er, rigtig glad for ost på rugbrød - mens skimmelost og brier også har det fået til at vænne sig i maven på mig. For kort tid siden smagte jeg så brie, og fandt ud af, at det da er ganske himmelsk. Pikantost kunne jeg heller ikke fordrage. Eller jo. Når det var i "frøsnappere" som birkesbrød snoet omkring pikantost hed hos vores bager, så åd jeg dem. Og min kære mor nænnede aldrig at fortælle mig, at det jeg åd med glæde, var det samme jeg nægtede at smage på ved søndagsmorgenbordet.

Det rigtig fjollede er, at jeg også kunne lide klam ost. Den cirkulære runde sag, der består af affaldsprodukter åd jeg med glæde. Og Lillebror Ost. I alle afskygninger. Den største hån imod ost, der blev solgt til børn for at være mildt, men intet havde med ost at gøre. Det elskede jeg. Jeg stakkel. Men smelteost? Ad blev der sagt dengang.!

Det værende sig pizza. I stedet for pizza fik jeg burger (uden ost - kommer senere), hotdogs eller den personlige favorit, der den dag i dag stadig holder: Grillkylling med fritter. Lasagne i mit hjem blev serveret for mig uden revet ost på toppen og ja, når vi var på Mc Donalds fik jeg i alt for mange år et happy meal, fordi det var den eneste menu, man kunne få uden ost, hvis man altså ville have en burger med ko.

En enkelt gang forsøgte min mor at købe Nuggets til mig istedet. En spise, jeg i dag kan æde uhæmmede mængder af. Dengang ødelagde jeg den gode stemning ved skabagtigt at nægte at spise det, der blev serveret for mig.

Som tiden gik blev det mere og mere søgt. Jeg bestilte min mad uden ost, hvis den som standard var lavet med ost, og mine venner gloede. De kunne ikke fatte, hvordan jeg kunne spise en burger til 10 kroner uden ost på. Og den dag, hvor jeg endelig tog mig sammen og smagte mig en cheeseburger, fortrød jeg straks alle fordomme og hæmninger, der har præget mig i alt for mange år.

Så til alle jer, der har ventet længe på, at min mad blev færdig, så vi kunne spise sammen: Undskyld.

I går gik jeg så all in på ostemand og købte mig i Fakta et stykke rød cheddar til 20 kroner. To skiver af denne spise blev lagt ovenpå hver af de bøffer, jeg var igang med at stege til mine hjemmelavede burgere. Og øj hvor det smager. Det er sjovt at tænke på, at noget så lækkert engang har givet mig kvalme.

Som tillægstid kan jeg da tilføje, at min morgenmad idag består af rugbrødsmad med hjemmeskåret hvidløgsspegepølse. Engang skulle spegepølse være giftigt rødt og hedde 3stjernet. Ak ja. Som tiden går.

PS: Nye billeder!