Først og fremmest finder jeg reklamer enormt spændende helt generelt. De fleste reklamer, der kører på TV, er desværre nok så irriterende, men der er heldigvis dem, der skiller sig ud. Personligt er jeg glad for DSB's reklamer med Harry og ham der mennesket. Jeg grinede også højt af spis mere fisk reklamerne med Minna og Gunnar. både da de kørte første gang, og nu hvor de er blevet genindsat på TV. Fakta-reklamerne har jeg altid fundet gennemtænkte og veludførte, men der er nok en grund til, at jeg er mere end almindeligt imponeret over dem. Eller var.
For da jeg var yngre, var jeg sikker på, at de medarbejdere, der blev citeret for at sige de forskellige mærkelige, finurlige ting, var rigtige medarbejdere. Jeg havde altid troet, at det var kassedamen og flaskedrengen, der i et oplyst øjeblik gik til chefen med den idé, der senere blev til en helsides reklame for økologi eller et slogan, der sidder godt fast hos de fleste danskere.
Hvis det er tilfældet, er det desværre fløjet helt hen over hovedet på mig, hvor man gik hen med den geniale idé. Sagen er jo den, at jeg selv har arbejdet i Fakta. Og da jeg idag var ude at handle ind, gik jeg forbi deres store "Det tager kun fem minutter"-skilt. Det smilende ansigt tilhørte angiveligt en sød Faktapige, hvis navn jeg har glemt. Det er heller ikke så vigtigt. Det vigtige er, at jeg, da jeg blev ansat i Fakta, levede i illusionen om, at det var "os" der udarbejdede idéerne.
Det tror jeg desværre ikke længere. Jeg tror, at en barndomsillusion for altid er bristet indeni mig, og jeg må desværre erkende, at det er nogle kloge marketingsfolk i jakkesætter og med lange akademiske uddannelser bag sig, der udtænker den slags ting og ikke mig i slidte jeans, morgenhår og krøllet t-shirt med et stort femtal på ryggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar