Let it grow

Jeg har aldrig været særlig dygtig til ting, der krævede, at jeg opholdt mig udenfor med et eller andet "hårdt" fysisk arbejdsrelateret redskab i mine hænder. Det være sig både en fukssvans og en kultivator. Det er instrumenter, der stammer fra en verden, jeg ikke har så megen forstand på.

Da jeg var lille, havde jeg både et arbejdsbord i garagen i min højde, og en række haveredskaber, som jeg vist nok forsøgte at få mest muligt ud af. I garagen brugte jeg tiden på at slå store, rustne søm i træklodser, der var blevet frasorteret af min far.

Det siger lidt om kvaliteten af mine materialer, for jeg husker min far som en mand, der sjældent smed noget ud fra den garage. For når først han gjorde det, fik han brug for det umiddelbart efter.

Ofte var det dingenoter fra huset, elektriske installationer der var blevet skilt ad og den slags. Men rustne søm og kvastede træklodser var mit lærred, og jeg var den misforståede kunstner, der i dag godt kan se, at jeg ikke var så misforstået endda: Jeg var bare ikke god til den slags.

Det samme gjorde sig gældende for haven. Jeg havde redskaber, jeg er ret sikker på, at jeg havde mit eget bed med ting, jeg selv havde valgt i Rema1000 (eller Prisa, hvis vi skal rigtig langt tilbage) - men jeg tror ikke, jeg lavede meget andet end at fjerne store sten med min håndkultivator. Og tumle rundt med min Fisher Price trillebør, der havde sin helt egen vandslange, som sprøjtede med vand and what not.

Allerede dengang besluttede jeg mig for, at jeg aldrig ville lave noget "håndværk" som voksen, det tiltalte mig simpelthen ikke. Jeg har siden ædt ordene i mig igen, hvilket jeg også har skrevet om herinde: Jeg kan jo faktisk godt skrue skruer ind og ud, hvis den nærmeste gratis håndværker immervæk befinder sig nogle hundrede kilometer fra mig.

Og i de seneste dage har jeg så udvidet mit repertoire: Jeg har fået mig en urtehave. Den er ikke stor. Faktisk bestod den indtil i går af én ting, og i dag er det tal blevet fordoblet. Men i min vindueskarm står der nu frisk basilikum og frisk persille og hygger sig.

Jeg forsøgte mig allerede med en urtehave på Ærø, men der var jeg åbenbart ikke helt klar til det: Min basilikumplante blev i hvert fald slatten efter kort tid, og den røg herefter heraus i skraldespanden.

Men den er vendt tilbage, og jeg håber, at den bliver boende her længe endnu. Det er ikke så meget det, at jeg nu har frisk basilikum til mine tomatsovser (jah) - det fik jeg også, før jeg blev gartner. Dengang købte jeg bare en ny potte, hver gang jeg lavede bolognese, og så bliver det let dyrt.

Basilikumpotten har klaret sig i en uge, og jeg har nyt godt af de friske skud grønne blade, hver gang jeg skulle give min mad et pift. Hvor min nye hobby slutter, ved jeg af gode grunde ikke endnu - men jeg er allerede på jagt efter flere planter. Jeg bruger alligevel ikke de små kaffekopper, planterne står i, til noget fornuftigt, og jeg står tit og mangler både timian og laurbær. Og safran! Men det må jeg hellere vente med.

PS: Nye billeder!