Mine sølvsko

I disse dage er det tre år siden, at jeg traf en skelsættende beslutning. For de fleste andre mennesker ville det ikke være i nærheden af at være skelsættende, men det var det for mig.

Jeg købte mig et par sølvsko.

Og derved markerede jeg afslutningen på årevis tøjmæssig anonymitet. Jeg har aldrig været god til, glad for eller særligt interesseret i mode. Ergo: Mørke jeans, sorte trøjer og sorte sko. Til nøds et par kondisko i hvid med forskellige farvenuancer, men tingene måtte ikke skille sig ud. Man skulle tro, at jeg legede hemmelig agent.

Og så købte jeg mig et par sølvsko. Og nu ejer jeg to par. Det første par overlevede i mange år. Alt for mange år. Jeg skrottede dem først sidste år, og der havde jeg købt afløserne: Endnu et par sølvsko. Og senere på året: Endnu et par.

Men skræk og ve! Ja jeg ejer to par. Men hvad så når de dør?

Nike er nemlig stoppet med at sælge sølvsko. Uvist af hvilke årsager vil jeg lige indskyde. Men jeg var vel den eneste i verden, der gad gå i dem.

Mine sølvsko er blevet så meget mere end fodtøj for mig. De er en del af min identitet. Jeg er ham, tossen, der insisterer på at gå i sølvsko. Til alle givne lejligheder. Jeg har endnu ikke båret dem til en begravelse, og kunne heller ikke finde på det. Men derudover er de med mig.

Hvorfor det blev sølvsko, har jeg spurgt mig selv om mange gange, og jeg har aldrig helt fundet ud af hvorfor. Men nu er det sådan. Derfor håber jeg, at jeg er klar til at gå skridtet videre, nu Nike har sat en skæringsdato på. Når jeg skal have nye sko. Så skal de ikke være sorte, anonyme og kedsomme. De skal være pang og pong. De skal hoppe og skrige på opmærksomhed, og jeg vil nyde hvert øjeblik , jeg har dem på.

Hvad så? Jeg ved jo ikke, hvad det bliver næste gang, men lykken har måske tilsmilet mig. En af mine kolleger går i sko, der grangiveligt ligner det plastiske plastik. Skrigende gule og grønne er hans sko, og han siger, at butikken ligger lige her. I min nye hjemby. Så der skal jeg snart ned. For lige at høre.

"Har de sølvsko?"

Og når de siger nej, vil jeg ikke gå igen. Jeg vil finde arvtageren til sølvskoene, og det bliver pang og det bliver pong!