Mango mig her og porre mig der

Jeg husker ikke særlig mange muntre minder, når det kommer til frugt og grøntsager. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var egentlig ikke særlig glad for det grønne, da jeg var yngre. Og i dag forstår jeg det slet ikke. De seneste måneder har jeg forsøgt at leve op til devisen, at man skal spise seks stykker frugt og grøntsager om dagen. Det er ikke hver dag, jeg når mit mål, men jeg får i hvert fald spist noget. Hver dag.

Og nu - hvor jeg egenhændigt styrer dagligvareindkøbene, er der også blevet plads til udforskning.

Min største frygt er nemlig, at jeg nok engang går sur i de sunde varer. Jeg har førhen forsøgt at spise frugt hver dag, men man bliver træt af æbler på et eller andet tidspunkt. Uagtet at de findes i masser af forskellige sorter. For i bund og grund smager æbler nu engang relativt ens. Den seneste tid har jeg forsøgt at udforske frugt og grøntsagsverdenen for at finde ud af, hvad der er nammenam, og hvad der gerne må blive på hylderne i mit supermarked.

Den første grøntsag jeg købte, som jeg aldrig havde troet, jeg ville spise frivilligt - var bladsellerien. Dens duft er noget så krads, og da jeg var yngre, var den også med i et par Anders And-blade, hvor Rip, Rap og Rup vist havde dårlige erfaringer med at spise dem. Nu har jeg opdaget, at selleri smager fremragende i tomatsovs, når man laver pasta bolognese. Næste skridt har været porren, og endnu engang har jeg været særdeles positivt overrasket. Porre smager jo godt. Og som det dufter, når det simrer i en gryde med en bunke andre grøntsager. Det er helt utroligt. Og så er der jo frugterne. Jeg er endnu ikke blevet træt af æbler, pærer og bananer, men derfor kan man jo godt forberede sig. Så i går købte jeg mig en mango. Alene navnet er nok til, at jeg burde have købt mig sådan en før, men nu blev det altså i går. Og som den smager. Noget så syrligt til at starte med. Kødet er ubestemmeligt at tykke i, men smagen er fremragende, især når den blandes med andre frugter i en tallerken og så lige et skvæt mælk og en håndfuld havregryn. Det er rent guf.

Næste skridt bliver granatæbler, pomeloer og så vil jeg også til at æde bær, når vejret bliver bedre, og udvalget bliver større.

I øvrigt er jeg ikke blevet helsefreak, jeg er bare blevet ganske glad for sunde sager.