DSB - min nye bedsteste ven

Der kan siges meget grimt om de Danske Stats Baner, og det er der sådan set nogle ret gode grunde til. Forsinkelser, IC4toget og deres priser på mad i toget er nogle af mine yndlingsbrokkerier, og selvom DSB måske ikke altid kan gøre for det, når de er forsinket, føler man til tider, eller, føler jeg til tider, at deres primære målsætning som selskab er at forpeste mit humør, når jeg rejser med dem.

Og eftersom jeg bor i Svendborg og har venner i det meste af landet, rejser jeg en del med DSB. Så jeg føler, at jeg har noget at have det i, når jeg brokker mig over deres til tider inkompetente måde at køre firmaet på. Men nok brok. I dag er vi glade!

Da jeg rejse til Århus i fredags kostede det mig en tohundredekronerseddel. Det var ikke så slemt, Wildcard gør det jo relativt billigt - men slemt var det nu, at jeg ingen pladsbillet kunne få. Men jeg kom da afsted. To døgn og nogle massive udgifter til alkohol senere skulle jeg hjem igen.

Og her fik jeg for en gangs skyld kærligheden at føle - på den gode måde. Der var nemlig en Orangebillet til mig, så jeg kom hjem for 140kroners penge, med pladsbillet og det hele. Og toget var ikke mere end et par minutter forsinket. Det var helt vildt!

Faktisk kan man skrive lange tekster om DSBs fortræffeligheder. Deres personale er langt hen ad vejen høflige, deres sæder er ganske behagelige at putte sig i, og der er mulighed for mobilt bredbånd (det man selv har med) på størstedelen af strækningen "Århus -> Svendborg"

Og så er der jo Ud og Se. Det gratis magasin der huser de bedste portrætter, de smukkeste billeder og de mest fascinerende reportager i Danmark. Overhovedet. Der er ingen over dem, og kun Euroman kan være med et stykke ad vejen. Så kære DSB: Tak for en god tur. Denne gang. Jeg skal nok huske det, næste gang vi er forsinkede med fem timer af uvisse årsager.