Det er jo så sundt

Man ved, at man har haft en god eller bare lærerig arbejdsdag, når man føler, at man har slået to fluer med et smæk.
I dag fik jeg æren af at gå otte kilometer langs det Ærøske hav sammen med 30 andre frisklufts glade/gale mennesker, der alle sammen havde besluttet sig for, at en tur langs kysten var verdens bedste idé. Det, der skræmte mig mest, var, at jeg selv tog initiativ til at gå turen. Det havde jeg ikke gjort, dengang jeg var yngre. Da skulle jeg nærmest trækkes udenfor til en gåtur. Ja så sent som i weekenden afslog jeg tilbudet om at komme på familievandretur. Jeg må virkelig holde af mit arbejde.
Selve turen var der ikke så meget at sige til, bortset fra at det var overordentligt koldt, fyldt med frisk luft og endnu mere mudder. Mine fødder er ganske våde, mine bukser er smurt ind i vådt jord, og mine fingre føles stadig, som om de lider af 3. gradsforfrysninger. Det mest imponerende var næsten, at vi mødte den ene snedrive efter den anden, til trods for at resten af Ærø er helt snefri. Jeg vadede igennem halvmeterhøje snedynger for at følge trop med de andre.
Og da vi var nået halvvejs og skulle til at gå hjemad igen, var der sørme også en flok af de mest aktive galninge (sagt med dybfølt respekt), der valgte at trave en anden tur hjemad. Godt nok var den længere, men "det er da dumt at gå den samme vej tilbage!"
Da ikke hvis man ikke kender andre veje, end lige den der faktisk går tilbage. Men otte kilometers sunhed blev det til for mig i dag. Det vil jeg fejre med at ligge på langs på min sofa i aften!