Karklude

Det er sjovt, som tingene ændrer sig, når man flytter hjemmefra. I mit barndomshjem er det ikke ødselheden der hersker. Det er heller ikke nærigheden der vinder, men dog husker jeg specielt én ting: Vi vaskede karklude, når de var blevet for snavsede. Eller for ulækre. Som i stinkende og vamle. Selvfølgelig smed vi karklude ud, men stadig når jeg er hjemme, finder jeg hist og her en karklud i klude/viskestykkeskuffen, som er fnulret og åbenlyst genbrugt. En karklud koster godt en krone, og i mit barndomshjem kan sådan en godt holde et par dage, hvis den ellers bliver vredet ordentligt. Så det er ikke en budgetvæltende udgift, hvis man kører brug og smid væk princippet. Hvorfor det princip ikke kører i den henseende, har jeg aldrig fundet ud af. Jeg har faktisk aldrig spurgt om det, og det undrer mig i dag. For i dag har jeg brug for at vide, hvorfor i himlen vi genbruger den slags.

Da jeg flyttede hjemmefra, blev en karklud pludselig en udgift. Måske ikke en budgettilter, men stadig er det ikke sjovt, at smide noget ud efter et par dage, bare fordi det lugter skidt. Sådan gør man jo ikke med sokker. Det sjove er så, at jeg faktisk prøvede konceptet til at starte med. Bruge en karklud, gemme den væk når den var klam og vaske den. Men fordi jeg vasker alt mit tøj på 40grader, blev kluden aldrig rigtig ren, og samtidig syntes jeg, at det var semivammelt at vaske karklude sammen med vasketøjet. Så det er jeg gået bort fra igen.

Samtidig synes jeg, at mine klude lugter værre, end de gør i mit barndomshjem. Og jeg tror faktisk, det er fordi, de ikke bliver brugt så meget her, som de bliver brugt derhjemme. Min karklud bruges en gang i døgnet cirka, det er efter opvasken om aftenen, der er det eneste tidspunkt, hvor jeg sviner i mit køkken. Så kluden ligger i et døgns tid og er opvredet, og her har jeg endelig haft brug for en af de evindeligt irriterende ting, min far har påtvunget mig at lære. En karklud er ikke noget man sjasker til side efter brug. En karklud vrider man, til den er så tør, at sand i Sahara føles som kold cola. Og DET har jeg lært. Så selvom endnu en illusion om at livet hjemmefra, kan være lige så smertefrit som livet hjemme er bristet, så har jeg da lært noget. Nu mangler jeg bare at lære tricket med kun at bruge ën dråbe opvaskemiddel pr. opvask, men den kæmper jeg med endnu.