Juhul

Julen står for døren. Om en uges tid vel at mærke. Julen begyndte selvfølgelig ikke i september, den står dog for døren, og snart skal der gøres noget ved sagen. Og i år skal jeg så holde jul. Hvilket vil sige, at jeg er blevet voksen. Den er ikke til at komme udenom. Da min storebror holdt jul for familien for første gang sidste år, vidste jeg endelig også i mit stille sind, at nu var brormand blevet voksen. Med hus, kone og katte var han godt på vej. Men den 24 december 2008 sad vi bænket omkring hans spisebord, og vi spiste mad, der var blevet lavet i hans køkken. Og i hans grill.

Og denne gang er det så mig. Heldigvis bliver vi kun tre. Det er godt af flere årsager. Først og fremmest har jeg stort set ikke service til flere, og alene det sætter jo sine begrænsninger. Men tanken om en hel familie, bestående af flere medlemmer end jeg kan tælle til, så voksen er jeg ikke blevet endnu. Men det nærmer sig. For jeg begynder snart at få stress. Ikke sådan rigtig stress, bare helt almindeligt migstress. Det betyder bare, at det ligger og rumsterer i hovedet på mig fra nu af, til vi har overstået den gyldne aften. Indtil da vil jeg tænke på slik/mad og kagebagekøbeogproducere. Og juletræer. Og julepynt. For skal jeg købe et stort træ? Hvor fanden køber man et juletræ på Ærø? Og hvis jeg køber et stort træ, hvad gør jeg så med julepynt? Jeg har tallerkner, glas og bestik nok til tre mennesker, hvis vi kan leve med at nøjes med en tallerken.

Men hvad skal vi ellers bruge? Skåle, pander, gryder, potter ting og sager. Har jeg det hele, og hvad hvis jeg ikke har? Er mine forældre i bund og grund ikke røvligeglade med julen? Jeg tror godt, at de kan lide at fejre jul med os børn. Men jeg har dem mistænkt for, at nyde det mere nu, end da vi var små. For dengang var det en stor seance, som børnene så frem til. Nu er det noget, vi gør sammen, fordi det er en god tradition, men vi falder ikke på røven, hvis det hele kikser lidt. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig selv ind de næste par måneder.