Forsikring af hvad?

Da jeg flyttede hjemmefra, besluttede jeg mig for, eller min mor besluttede sig for, at jeg skulle have en indboforsikring. Set i lyset af at der rundt omkring mig blev begået indbrud, var jeg ikke sen til at se idéen i forslaget og efter lidt søgen frem og tilbage faldt valget på Top Danmark, som jeg nu har en indboforsikring hos. De har nu bekræftet mig i, at forsikringer er noget mærkeligt noget. To gange endda.

Første gang var da min ovnlåge eksploderede. Det var en kombination af hærdet glas, løse skruer og total uvidenhed hos chefkokken (mig), der gjorde, at det sagde bang, da jeg åbnede ovnen. Efter en snak med forsikringsselskabet fik jeg at vide, at min forsikring da sandelig ikke dækkede den slags, så skulle jeg selvfølgelig have tegnet en udvidet glasforsikring. Nå ja. Så lærte jeg da den lektie.

Nu er den så gal igen. For nylig tabte jeg en ganske varm bradepande ned på gulvtæppet i mit køkken. Og nej - jeg kan heller ikke selv se idéen i at have gulvtæppe i et køkken. Der er nu kommet en fin firkant i gulvet, det ser ud som om, at en kasse er blevet slået ihjel, og at politiet har været forbi og tegnet den klassiske streg omkring kadaveret. Surt. Det er jo, hvad det er, men hey - jeg ringer da til mit forsikringsselskab. Denne gang dækker de sikkert, jeg går ikke ud fra, at jeg skulle have tegnet en udvidet gulvforsikring. Det skulle jeg ikke, jeg skulle derimod have tegnet en forsikring, der dækkede det inventar i lejligheden, som jeg ikke selv ejer. Javel ja. Jeg får ikke dækket hullet i tæppet, eftersom jeg ikke selv ejer tæppet.

Der er sikkert en logisk forklaring på det et sted, men jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke forstår en dart af forsikringer. Hvis ikke det var fordi, det giver uheld at ønske sig en ulykke, ville jeg næsten bede til, at jeg snart oplever et indbrud, for så at få at vide, at jeg selvfølgelig skulle have tegnet en udvidet tyveriforsikring, med dertilhørende stødhegn og hængelås.
Verden er mig alt for voksen