Dermed ikke sagt, at jeg er faldet til. Men jeg er her, og jeg har det fint. Det er en speciel følelse at være her, og jeg er overbevist om, at følelsen forstærkes af det faktum, at jeg er her på lånt tid. Jeg kan mærke, at jeg ikke gider engagere mig med den lokale befolkning, medmindre mit arbejde byder mig det. Socialisering er mig ikke fremmed, men alligevel vil jeg hellere sidde "hjemme" med en bog, end jeg vil være udenfor i virkeligheden. Når jeg har fri forståes.
Da jeg flyttede herover, var min omgangskreds sikker på, at jeg ville få økuller med det samme. Og måske har jeg fået økuller, men min definition af begrebet er ikke negativ. Tværtimod. For mig er økuller afstandstagen til jeget, og en måde at genstarte hjernen, sindet og sjælen på. Jeg har haft to måneder, hvor jeg har været en del alene - noget jeg altid har nydt. Men nu ser jeg også frem til, at jeg de næste fire uger i træk skal være social med mennesker jeg holder af, og nyder samvær med. Tiden hernede giver mig altså perspektiv, jeg har lært at værdsætte de venskaber jeg har. Samtidig har jeg genfundet glæden ved at læse. På studiet blev det ikke til meget, fordi vi også læste en del pensum. Men den sidste uge har jeg læst tre romaner, jeg har en samling reportager fra verdenshistorien på sengebordet, Ringens Herre i stuen og to bøger på biblioteket, der venter på, at jeg kommer forbi og henter dem. Altså har jeg fundet tilbage. Til dengang jeg ikke havde andre muligheder end at læse. Og fordi jeg denne gang selv har valgt det, nyder jeg at læse. Og det er fantastisk.
Lige så fantastisk er Ærø. Den sidste uge har jeg gået en del ture, og naturen herover er mageløs. Havudsigten har jeg stadig ikke vænnet mig til, men samtidig er der bakker, træer, dyreliv og en duft af landliv over det her sted. Det er imponerende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar