søndag den 27. september 2009

Politikere skulle mutes

Jeg er for ytringsfrihed. Jeg var for at Muhammedtegningerne røg en tur igennem trykpressen én gang til, da tosserne, der gemte sig bag en hellig bog, skabte sig påny. Men derfra og så til at give politikere taletid i den danske presse, der er der satme et stykke.
Når jeg hører udenlandske politikere tale, hører jeg dem udelukkende tale politik. Eller også taler de verdens gang med et politisk udgangspunkt. Selvom det kan være trættende, at høre engelske politikere knævre om nødvendigheden af mere kameraovervågning, er det dog at foretrække fremfor den danske model.
De sidste 10 gange jeg har blændet op for mit TV, og observeret en eller flere danske politikere på skærmen, har de brugt mest tid på at svine modstanderne til. Og det er grunden til, at jeg nægter at affinde mig med et politisk standpunkt. På den ene side er det godt for mig, fordi jeg teoretisk set skal være apolitisk i min branche. Men samtidig er jeg en del af et fag, med stærke rødder i partipressen, og det forventes som minimum fra mine omgivelser, at jeg tager stilling til politiske dagsordener. Det vil jeg også gerne, men det bliver aldrig med udgangspunkt i aktuelle partiers holdninger. For jeg ved ikke, hvad de mener. For hver gang en af dem åbner munden, er 90% af det, der kommer ud af munden, skrald. Lort. Affald. Flere navne kan knyttes, men det er ikke nødvendigt. Faktum er, at politikere i Danmark burde feje foran egen dør og begynde at tale politik igen.
Selv da Forbrydelsen II søndag aften rullede over TVskærmen blev jeg ikke forskånet for det, for politikerne deri smedede også personlige rænker af utålelige længder. Det gør mig træt, gør det.

Noget andet der trætter mig er stadig myg. Jeg har efterhånden affundet mig med at antallet af edderkopper hernede er ufatteligt stort, men for fanden hvor jeg hader myg. Vi skriver snart oktober måned, og alligevel skal jeg stadig stikkes. Og dårlige dage bliver kun værre, når fire myggestik efterfølges af en håndvask der bliver overfyldt med vand, og derefter vælger at vande mit gulv. Der er belagt med et tæppe. Sjældent har jeg tørret så meget vand op fra et gulvtæppe. Og vejret er stadig sommeragtigt, man savner en vinterdepression. Næsten da.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar