Men jeg blev decideret sur, da jeg overhørte en snas nyhed fra TV2 i denne uge. Indslaget handlede om en mand, der stod tiltalt for at have smadret sin bil ind i en anden bil, og dermed taget livet af et meget lille barn. Manden erklærer sig fuldstændig uskyldig, og hans argument er, hold godt fast, at han ikke kan huske noget.
Jamen SÅ skal du da ikke i fængsel ven, du skal erklæres hukommelsesløs i gerningsøjeblikket, og det er jo helt okay...
Èt er, at man ræser igennem Københavns gader på, hvad politiet da manden blev anholdt, antog for at være et miks af sprit og stoffer. Andet er, at man vakler hen til en busk og lader vandet, mens forbipasserende forsøger at bringe livet tilbage til et otte måneder gammelt barn. Det i sig selv er forkasteligt på et plan, som jeg slet ikke forstår. Men at man i retten erklærer sig uskyldig, og bruger hukommelsessvigt, på baggrund af en ordentlig trykkoger inde i ens i forvejen mikroskopiske hjerne som argument for, hvorfor man er uskyldig. Det er et bevis på en afstumpethed og et symptom på noget jeg ikke kan sætte ord på. Men det gør mig harm. Og harm er et godt ord at bruge der.
Det til side - så kan jeg godt lide den tyske ambassadør. Flink mand. Han insisterer på at tale dansk med danskerne, og han er flink nok til at invitere en med på hans yacht, byde på øl efter arbejdstid, servere smørrebrød til alle under de officielle arrangementer, og ellers smile konfuckingstant. Og så var hans ambassadørbil topblæret.
Og Jægerbogen er udmærket - mindre filosofisk end BS der danser på kanten af livet, men så igen, den bog var en kombination af Rambo og Dalai Lama, Jægerbogen er hårdkogt drengerøvs "jeg føler kun hjertet slår, når jeg står i lort til halsen med stive ører og gluggerne vidt åbne, fordi der render en Talebaner rundt med en AK47 og vil skære halsen over på mig, med en kniv der havde givet mindst 30 dage i spjældet i lille Danmark"-attitude. God bog. Kort sagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar