søndag den 9. august 2009

En kort lang uge er overstået

Verden er en underlig størrelse, men jeg elsker mit job. Så det er det værd.
Først og fremmest: Ærø er underlig. Intet mindre. Det er svært at forklare, men jeg føler mig til tider hensat til en TVserie om turisme i øhavet, her er masser af turister, og sammenkoblet med at jeg har talt med turister en hel del den sidste uge, gør at det er lidt besynderligt det hele. Men nok om det.

Først uge som journalist startede godt, og sluttede godt. Og det midt imellem var så om så, både godt og skidt, og heldigvis mest godt.
Mandag mødte jeg klokken 08.55 til en fin skideballe af min ny chef. Hun troede jeg vidste, at jeg skulle møde klokken 08.00, og jeg troede at hun vidste, at jeg den første dag skulle møde 09.00. Misforståelsen blev hurtigt udredet, og jeg fik en gigantisk undskyldning, så intet at komme efter der. Siden da er jeg konsekvent mødt et kvarter før tid, gerne tidligere. Men det er ikke fordi, at jeg er bange for at komme for sent. Jeg elsker bare mit job. Så let kan det siges.
I løbet af min første uge har jeg talt med en snart 90-årig dame der hellere arbejder frivilligt end går i stå, jeg har fået skældud af Post Danmark for at skrive på grænsen af det tilladte, og derfor af Post Danmark fået at vide at den slags er skadeligt for min karriere. Ja ja slap lige af, jeg skrev en artikel der var fuld dækning for, det eneste I var sure over var rubrikken, så kan I fucking lade være med at tage et øgebyr. Hattemænd. Anyway. Udover det har jeg talt med turister, fucket indstillingerne op på et idiotsikret kamera, og fået et lift i den legendariske bilmodel fra programmet Top Gear. Og fået en forside, og fået alt i jeg har skrevet. Jeg er faktisk stolt af mig selv.
Oven i det er lejligheden 99% færdig. Jeg mangler en seng og noget Internet. Okay uden fast Internet er jeg her stadig kun halvt, men det hele skulle ordne sig i næste uge. Og alt det andet er på plads. Det er skønt. Skæppefucking skønt.

Jeg har klaret livet uden Internet ved at spille spil, se Matador til en afveksling og læse de bøger jeg fik i gave af folket da jeg forlod dem. Og de to første var faktisk udmærkede. Hvad ellers? Netto er en dejlig forretning - også på Ærø, og Spar er knap så sej. Det koster 40 kroner at vaske en maskinfuld tøj, og her er så varmt at det er grotesk. Min husleje bliver en tand højere end jeg regnede med, men jeg har allerede taget langt flere billeder end jeg havde regnet med at komme til, så jeg tror det kommer til at gå lige op.
Og så mangler jeg mere end nogensinde min fars værktøjskasse. At jeg skulle skille mit sofabord ad med en tilfældig umbrakkonøgle er en ting. Men at jeg skulle save et ben af en stikdåse med en udslidt brødsav, det havde jeg ikke regnet med. Det tog over en time i øvrigt. Men hvorfor i himlens navn er der ingen trehullede kontakter herovre? Jesus.

Sidst men ikke mindst: Ærø er fyldt med edderkopper. Jeg brøds mig ikke om dem, men nu har jeg støvsuget hele loftet, ja loftet, det der ovenover mig, så må vi se. Mine naboer er også ganske søde, og efter lidt roden har jeg fundet plads til alle mine bøger. Og hængt Stauning op. Wuhu! Alt i alt en god første uge, og jeg glæder mig virkelig til at komme igang med den næste!

1 kommentar: