Q: Hvem er jeg?
A: Mit navn er Peter Koch. Jeg er født i 1986 og er i skrivende stund 23 år gammel. Modsat de fleste af mine jævnaldrende har jeg sjældent været i tvivl om, hvad jeg ville være, når jeg blev "stor". Siden jeg var 13, har jeg faktisk villet være journalist. Og nu efter 10 år er jeg nået et ganske langt stykke.
Q: Hvor langt et stykke?
A: Tjah. Jeg blev optaget på Danmarks Journalist Højskole, (hvilket den slet ikke hedder mere, men jeg er ret ligeglad, for jeg kan ikke lide det nye navn. Eller det nye logo for den sags skyld) i 2007 og startede på skolen i februar 2008. Her godt halvandet år efter har jeg færdiggjort tre semestre, og jeg har lavet en aftale med Fyns Amtsavis om, at jeg er deres praktikant de næste 18 måneder. Når det er forbi, har jeg et år tilbage, før jeg er uddannet journalist.
Q: Hvad skal du lave de næste 18 måneder?
A: Jeg skal arbejde på Fyn. Wuhu! Det glæder jeg mig til. Mest fordi det ikke er Århus. Og skønt jeg er stedblind, vanedyr og generelt hader at bevæge mig ud af min egen komfortzone, medmindre jeg ser en decideret grund til det, føler jeg alligevel, at jeg kender Århus godt nok til at kunne flytte herfra i et stykke tid uden at gå glip af noget. Jeg flytter til Ærø den første august og skal bo der indtil februar 2010. Derfra skal jeg bo i Svendborg i et år, og så skal jeg hjem til Århus igen. De første seks måneder bliver jeg indsluset i et minisamfund, hvor alle kender alle, og hvor de fleste har en holdning til den skrevne journalistik på øen. De får sikkert også hurtigt en holdning til mig. Og det glæder jeg mig til. Hvad jeg skal lave i Svendborg, ved jeg ikke det store om endnu.
Q: Skriver du altid så meget? Holder du aldrig kæft?
A: Ja. Nej. Jeg har svært ved at begrænse mig, og elsker som sagt at ævle. Derfor de lange, malende og sikkert fjollede tekstbidder. Bær over med mig eller find en anden blog.
Q: Hvorfor denne blog?
A: Fordi det der skal til at ske, er helt nyt for mig. Jeg flyttede hjemmefra for halvandet år siden. Men jeg flyttede ikke væk. Jeg er tæt på både familie og venner, og har samtidig gået på skole. Der har altså ikke været nogen "fare" på "færde". Det hele har været let som en leg. Javist skolen har til tider været hård. Og ja. Det er lidt af en omvæltning, at skulle klare sig helt på egen hånd. Men det har ikke været slemt. Jeg tror ikke, at det bliver "slemt" at flytte til Ærø. Men jeg tror, det bliver en udfordring. En udfordring jeg glæder mig til at tage op. Bloggen er lavet, for at jeg kan komme af med mine tanker om livet som øboer, mine frustrationer som mesterkok og mine indestængte febervilde fantasier om alle de sportsgrene jeg gerne ville mestre. Eller noget.
Nok Q og A.
Jeg "opdagede" først, at jeg snart skal flytte, for en uges tid siden. Jeg var lige kommet hjem fra årets Roskilde Festival, og havde efter et rigtigt bad og søvn i en rigtig seng, lige snakket med min kommende udlejer. Han informerede mig om, at der først er en lejlighed ledig til mig på Ærø fra den første august. Pis. Eftersom jeg ikke har noget at bo i i Århus efter den 23 juli. Men det fiksede mine kære forældre for mig. Onsdag den 15 bliver jeg hentet "hjem". Hjem til mit barndomshjem. Mine ting ryger i garagen, og jeg får min mors kontor indtil vi kan flytte mig ud af Jylland. Dernæst opdagede jeg, at jeg mangler penge. Roskilde koster. Og det gør studenterlivet i Århus også. Jeg er ikke "broke". Men jeg har ikke midlerne til at flytte ret meget mere end mig selv. Og heller ikke flytte mig ret meget længere end ned i midtbyen. Nuvel. Når man har været kunde i den samme bank, siden ens fødsel, er det vel en formsag at låne penge til den slags? Måske. Men ikke for mig.
Jeg troede at det var en formsag. Banken var ikke enig.
Jeg mødte op og bad om et lån. De sendte mig hjem for at lave budget, finde papirer frem og generelt møde op igen. Mere renskuret, mere ydmyg og bedre forberedt på at sælge min sjæl til dem. For at låne et symbolsk beløb. Føj da. Men det burde gå i orden. Jeg skal mødes med min bankrådgiver i morgen mandag, og derfra burde jeg været helt i deres vold. Dernæst skal jeg have opsagt dette dejlige sted. Og have pakket ting i papkasser. Jeg har indkøbt 10 af slagsen, og skal snart igang med at smide hele mit hjem ned i dem. Og af en eller anden grund gider jeg ikke.
Den sidste uge har været en lang bumletur. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle starte på et rigtigt arbejde. Det at skrive til rigtige læsere og ikke til en lærer og en censor, bliver helt fantastisk. Jeg glæder mig til at flytte ned til en ø. Et nyt sted. Med nye mennesker. Nye oplevelser. Det bliver også fantastisk. Men det at flytte herfra. Fra mine venner. Min familie. Det glæder jeg mig ikke til. Jeg har et liv i gode rammer her. Jeg sidder ikke indelukket i en lejlighed og sumper på facebook. Ikke hver dag i hvert fald. Jeg spiller fodbold, går til koncerter, taber i Trivial Pursuit og Besserwizzer. Jeg har en social omgangskreds jeg har det sjovt med. Og dem skal jeg også rejse fra. Og det bliver ikke sjovt. Godt at der går tog. Og en enkelt færge. Godt det kun tager cirka seks timer at komme fra Ærø til Århus.
*suk*
Kæft der er langt til Ærø lige pludselig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar